Et umådelig
kvalificeret
værk
Redaktionen har
(let tendentiøst) klippet i anmeldelserne af
Danske digtere i det 20. århundrede bind 3.
Først kommer citater fra dagbladenes
anmeldelser på dagen, dvs. den 5.10. 2000.
Dernæst følger en en mere refererende
og kommenterende gennemgang af de
tidsskriftanmeldelser, redaktionen har kendskab
til.
TIL
TIDSSKRIFTERNE
Aktuelt
»Digtere i
tiden«
Af Flemming
Andersen
Værkstedsportrætterne
er lagt i hænderne på solide
litterære folk, der både forstår
at skrive flydende og samtidig kender alle de
litteære parnasord. På den måde
kan "Danske digtere i det 20. århundrede"
læses af både den kyndige og ukyndige.
I
modsætninger til, hvad man eller kan
læse i magasinpressen eller
søndagsaviserne, bliver der fokuseret
strengt på den litterære produktion og
forfatternes udvikling. Der er ikke her, at man
skal hen og hente sladder eller holdninger fra
forfatterne til andet, end hvad deres
forfattterskab berettiger. Til gengæld er der
gods i portrætterne: De er solide, og som
altid er det en fornøjelse af læse om
forfattere af folk, der virkelig er inde i deres
stof og har reflekteret over det.
Der udover er der
en litteraturhistorisk gennemgang, som Anne-Marie
Mai selv har skrevet. Også det er et solidt
arbejde, og det er tydeligt , at Anne-Marie Mai har
gjort, hvad hun kunne, for at samle dem op, der
blev vejet og fundet for lette til at have et helt
portræt for sig dem selv.
Fair nok.
Berlingske
Tidende
»Digternes
store bog«
Af Mai
Misfeldt
Uomgængelig
er Erik Skyum-Nielsens artikel om Kirsten Thorup,
der yder det komplekse forfatterskab
retfærdighed og samme kritikers læsning
af Merete Torp, der forener portrættet med et
vigtigt blik på 70erne kritik og manglende
blik for de metafysiske dimensioner, Anne Borups
læsning af Dan Turèll, Frederik
Stjernfeldts veloplagte læsning af Bent Vinn
Nielsen, Anne-Marie Mais ditto af Strunge,
Jørn Erslev Andersens portræt af Niels
Lyngsø, der også udspænder
polerne i 1990´ernes danske litteratursyn, Jon
Helt Haarders portræt af Merete Pryds Helle,
der har fået den seneste endnu ikke udkomne
bog med, Marianne Stidsens sprogligt underfundige
portræt af Pia Juul. Der er virkelig meget at
komme efter, og er man først begyndt at
læse, er der hele tiden et nyt portræt
der trækker.
Ekstra
Bladet
»De unge med
former«
Af John Christian
Jørgensen
Hovedsynspunktet
lader sig diskutere. Men det passer til trenden hos
de unge litteraturstuderende, som værket
primært henvender sig til, og så er
synspunktet temmelig konsekvent gennemført.
En sådan litteraturhistorie må have et
grundsynspunkt, hvis den ikke skal ende som et
ubrugeligt kludetæppe.
På de valgte
vilkår er første bind af "Danske
digtere" blevet en fortræffelig
litteraturhistorisk læsebog, og et nyttigt
opslagsværk. Digterportrætterne
koncentrerer sig om værkerne, men bag i bogen
finder man biografiske oplysninger,
litteraturhenvisninger og registre. En gedigen
redaktionel indsats.
Bogen er
gennemgående velskrevet, om end vi ikke helt
slipper for "diskurser", "selvrefleksivitet" og
"identitekstematikker". Heller ikke i professorens
ellers fejende flotte efterskrift.
"Danske digtere" er
solidt indbundet, grafisk veltilrettelagt og smukt
illustreret med pressefotos af første
klasse. Takket være fondsstøttet kan
de 664 dobbeltspaltede sider sælges for kun
550 kr. Så måske ender det eksklusivt
anlagte værk alligevel som en slags
folkebog.
Information
»Dansk
litteratur i ny rangorden«
Af Ingmar
Lemhagen
Nu
er det ikke længere forfatterne, men
forfatterskaberne, der skal portrætteres, en
markering over for det biografiske med
opmærksomheden på teksterne. Tanken er
er, at artiklerne skal kunne være lidt
forskellige, afhængigt af forfatterskabernes
karakter.
Genren indbyder til
generøse, solidariske læsninger af
forfatterskaberne. Det kunne i tidligere udgaver af
Danske Digtere resultere i artikler, der nok var
informative, men lidt for lange og løse. Mit
indtryk er, at teksterne denne gang er mere
stringente, intellektuelt mere energiske.
Formålet er
at gøre rede for mangfoldigheden i dansk
litteratur, og så er det dumt at stirre sig
blind på udvalget. Artiklerne kan læses
generøst som gode eksempler, og man kan
altid gå tilbage til de tidligere udgaver som
supplement. De er der jo stadig. Det er meningen at
flere stemmer og forskellige synsvinkler skal
mødes.
Jyllandsposten
»Slutværk
om danske digtere«
Af Preben
Meulengracht
Gennemgående
har artiklerne høj kvalitet. De er
velskrevne og informative. Det ligger i sagens
natur, at de fleste af dem giver deres forfattere
medløb. Nævnt i flæng: Erik
Skyum-Nielsens fine portræt af Kirsten
Thorup, Frederik Stjernfelts udmærkede
analyse af Bent Vinn Nielsen, Erik Svendsens solide
artikler om bl.a. Ib Michael og Jens Smærup
Sørensen, redaktørens egen om Michael
Strunge. Men der er kritiske undtagelser. Et
eksempel er Anders Raahauges positive, men
nøgternt objektive portræt af Sten
Kaalø. Et andet og mere problematisk er Per
Stounbjergs af Peter Høeg. Høeg er en
af periodens allerstørste og mest
forkætrede forfattere, og Stounbjerg har
løst opgaven dobbelt. Han har ikke gjort sig
fri af den akademiske foragt, der ramte Høeg
efter Erik Skyum-Nielsens urimelige
nedgøring i en kronik i 1994. Stounbjerg
henfalder ind imellem til en - i denne
sammenhæng - utidig ironi. På den anden
side giver han den hidtil bedste analyse af Peter
Høegs forfatterskab. Han er opmærksom
på foreningen af samfundskritisk budskab og
litterære lån, gængse
fortælleformer og klicheer, altså
på Høegs form, der ikke bare er
underholdende, men også fascinerende og,
altså, provokerende.
Mai har
formået at samle disse tre årtiers
nærmest eksplosive mangfoldighed til en
mosaik, der både fremstår som en helhed
og har det meste med. I dette værk som i de
forrige udgaver mødes en række af
periodens digtere med en række af dens
litteraturkyndige. Tredje bind har stor kompetence
og brugsværdi.
Kristeligt
Dagblad
»Litteraturens
blå bog«
Af Rikke
Rottensten
..Der
er kommet ikke mindre end tre udgaver af "Danske
digtere i det 20. århundrede" i det
århundrede, det har som emne. Den seneste kom
i 1980´erne og ver redigeret af Torben
Brostrøm og Mette Winge. Det er
stadigvæk et stort værk, men som tiden
er skredet helt ud af det 20. århundrede
endda, har det for den trofaste bruger og
værdsætter været ret klart, at
det var ved at være halvgammelt. Peter
Poulsens indforståede venneportræt af
Dan Turèll har for eksempel længe haft
brug for en objektiv og analytisk afløser.
Og det har det
så fået i professor ved Syddansk
Universitet Anne-Marie Mais udgave af serien . I
bind tre - seriens først udkomne - har
adjunkt Anne Borup skrevet et glimrende
portræt af Dan Turèlls forfatterskab.
Alt det private og personlige er stadig med - for
det er jo Dan Turèll - men biografien kommer
langt videre, kommer helt ind til kernen: hans
begavelse som forfatter.
At diskutere
udvalget af forfattere i bind tre er ufrugtbart.
Det er altid et sats fra redaktionens side - og her
er det faldet heldigt ud. Glædeligt er det
især, at så mange af de helt unge
forfattere er kommet med allerede: Helle Helle,
Mads Brenøe, Christina Hesselholdt og Naja
Maria Aidt for eksempel. Og så er digteren
Lars Bukdahl dobbeltrepræsenteret både
som portrætteret og som portrætterende.
Men ellers tager lektor Per Stounbjerg tråden
op fra sin fremragende analyse af Peter
Høegs "Frk. Smillas fornemmelse for sne" i
værket "Københavnerromaner" fra 1996
og væver her et helt billede af
forfatterskabet. Og det er velgørende, at
forfatterskaber som Ole Lund Kirkegaards og Bjarne
Reuters, der normalt er skubbet ud af
litteraturhistorier på grund af deres
forankring i børne- og ungdomslitteraturen,
her er beskrevet af henholdvis lektorerne Flemming
Mouritsen og Beth Juncker.
Politiken
»Muren er
faldet«
af Bjørn
Bredal
Et umådelig
kvalificeret værk, bristefærdigt af
veloplagte læsninger og nyttige oplysninger
og i lighed med de tidligere udgaver så
tidstypisk, at man ikke skulle tro det muligt. Men
det er netop en attraktion ved værket, som
under et og samme navn nu har gennemløbet
hele fire reinkarnationer, at det hver gang i sin
kontroversielle (og fravalg!) og i hele sin tilgang
til litteraturen også fanger
tiden.
Hvor er det
befriende med en bog om bøger, der
fortæller os noget om, hvad der står i
de bøger, den er en bog om, frem for alt
muligt udenomssnak angående forfatteres
barndom, teksters teorier og
produktivkræfters
modsætninger.
Danske digtere i
det 20. århundrede er endnu engang blevet et
pragtværk, også rent fysisk: et smukt,
enkelt og læsbart layout, et stort og myndigt
format, én og kun én slags
illustrationer, nemlig sort-hvide fotos. Jeg
glæder mig til at bruge bogen de kommende
år og vil umiddelbart kun rase over én
ting, nemlig at man nu ikke længere
tør bringe artikler af skandinaviske
bidragydere på deres respektive
sprog.
Weekendavisen
»Fra
brugslitteratur til kortprosa«
Af Søren
Schou
[. . .]
Mais efterskrift er spækket med viden om
periodens litteratur og institutioner. En rigtig
grønspættebog-i-bogen, der sammen med
en gudsvelsignelse af noter og årstalslister
gør det smukt illustrerede værk
uomgængeligt for alle med interesse for dansk
litteratur. Men hovedsagen er naturligvis de 61
forfatterskabsportrætter. De er overdraget et
nyt hold litterater, skolede i kunsten at
læse nært og - i højere grad end
den foregående generation - tillige i kunsten
at formidle med smittende entusiasme.
Portrætterne stiller værkerne i centrum
og henviser forfatterbiografierne til periferien,
og de er for de allerflestes vedkommende
træfsikre og velskrevne.
Anne-Marie Mai
[. . .] har sine egne hjertebørn fra
firsergenerationen, men hun kan ikke klandres for
at promovere dem urimeligt på bekostning af
anderledesskrivende. Så heltinde eller ej:
Takket være hendes kæmpeindsats er en
institution i dansk kulturliv på vej til at
blive opdateret og afrundet.
TIL
SIDENS TOP
Her følger en refererende og kommenterende
gennemgang af anmeldelser i tidsskrifter etc. ved
Jon Helt Haarder.
I
lektørudtalelsen til
Bibliotekerne om Danske Digtere bd. 3 hedder
det:
- 4. udgave af
standardværket om danske digtere i det 20.
århundrede er et lige så
uomgængeligt og imponerende
litteraturhistorisk hovedværk, som de
forudgående var.
Redaktør
Anne-Marie Mais arbejde kaldes
»imponerende«, billedet af perioden
»virkelighedsnært« og
portrætterne »præcise,
velformulerede og indsigtsfulde«.
I Kritik
149 anmelder Svend Erik Larsen fra
Litteraturhistorie på Aarhus Universitet.
Flot anmeldelse med ros og kritik på flere
niveauer. Overordnet er professoren svært
tilfreds med at værket overhovedet er blevet
genudgivet.
- Nogle har
villet, kunnet og gjort det. Igen. Godt
gået.
Larsen finder det
aktuelle bind både godt , nyttigt og
kontroversielt, så han glæder sig til
de kommende bind. Ellers er anmeldelsen viet
præcise diskussioner af redaktricens
efterskrift, udvalget af forfattere og skribenter
samt redaktionens påstand om, at der nu til
dags bør skrives ikke
forfatterportrætter, men
forfatterskabsportrætter . Problemerne i
denne påstand sammenfatter Larsen med en ny,
både morsom og tankevækkende
genrebetegnelse: »skabsportrættet«.
I lærernes
fagblad Folkeskolen (14. nov. 2000)
begynder Tonny Hansen sin anmeldelse af Danske
digtere i det 20. århundrede bind 3
således:
- Dette
værk bør læses bagfra. Ikke
blot fordi det først udgivne hedder bind
tre, men fordi litteraturprofessor Anne-Marie
Mai, der står bag dette imponerende
arbejde, på bindets sidste tres sider
giver læseren et solidt og overskueligt
bud på en sammenhængende tolkning af
de sidste tredive års danske litteratur.
Denne store artikel er en brugbar hjælp
for den, der indimellem kommer i tvivl om, hvad
det er, den yngste generation af forfattere
egentlig har gang i.
Og ender med at
anbefale, at også folkeskolerne anskaffer
værket. Se hele anmeldelsen her
Flere gode
anmeldelser af Danske Digtere, bd. 3, fra de
faglige miljøer. "Storværk om danske
digtere" hedder det i Gymnasieskolen
(84. årgang, nr. 1, 4. januar 2001) Niels
Martinov mener her som en del andre anmeldere, at
den nye udgave er "langt mere akademisk eller
elitær, om man vil" - men for ham er dette
ikke pr. defintion af det onde:
- Det er et
værk skrevet af feinschmeckere for
feinscmeckere om creme de la creme af landets
digtere, og det er der jo ikke
nødvendigvis noget galt i.
Samtidig mener han
nok, at gymnasieelever kan bruge værket i
forbindelse med større skiftlige opgaver
(så kan det vel ikke ikke være så
elitært endda, kunne man synes). Efter en
rosende og diskuterende gennemgang af Anne-Marie
Mais efterskrift, slutter Martinov:
- At det er et
værk, det burde klø i enhver
dansklærers fingre at få fat i,
burde fremgå af ovenstående. Det
hører også hjemme på ethvert
gymnasialt bibliotek.
Mens
Gymnasieskolen således mest
følger den almindelige opfattelse, at den
nye udgave er mere elitær og knyttet
snævrere til universitetsmiljøerne,
så mener Michael Nonboe i Visir
(nr. 18 december 2000) - der er det
virtuelle organ for Litteraturhistorie på
Århus Universitet - at der er problemer netop
med videnskabeligheden. Han
fortsætter
- Jeg vil i
stedet rose bogen for dens pædagogiske,
underholdende og oplysningsmæssige
kvaliteter. Her er den længder foran
Litteraturens stemmer fra sidste år, der
var for ustruktureret i sin fremstillingsform.
Men så
lægger han lidt selvmodsigende
til:
- Bidragyderne
ved, hvad (hvem???) de taler om; de har
fået tildelt forfatterskaber, som de har
ekspertise i det kan mærkes i det meste af
bogen.
Den lidt blaserte
anmelder fra dette organ for den højeste
videnskab er nu mest positivt stemt og kan efter
applaus til Instituttets egne bidrag ved Marianne
Ping Huang og Jørn Erslev Andersen
slutte:
- Nogen
løsning på problemstillingerne
omkring fremstillingsformen (centreringen
omkring forfatterskaber) giver bogen som sagt
ikke. Men den beviser gennem sin praksis, at det
stadig kan afføde indsigter at se
på forholdet mellem de enkelte
værker i et forfatterskab samt på
forholdet mellem værkerne og det liv (og
den øvrige kontekst), som står i
forhold hertil.
Visir kan
findes på http://www.litteraturhistorie.au.dk/
ved at klikke på "publikationer".
Tidsskriftet
Det ny Reception, der udkommer
på Institut for Nordisk Filologi, KU,
anmelder Danske digtere bd. 3 i nr. 41, december
2001. Peter Bo Hansen skriver under overskriften
"To kilo i reolen" bl.a.:
- Al denne debat,
der selvfølgelig er på sin plads
ved en så vigtig begivenhed som
udsendelsen af Danske digtere i det 20.
århundrede, har imidlertid haft en tendens
til at overskygge selve værket og dets
mange kvaliteter. Værket leverer i
første omgang 61
forfatterskabsportrætter, der i sig selv
er et uvurderligt dokument, når den
mangfoldige periode fra 1970 til 2000 skal
indkredses, og når nye og hidtil ukendte
sammenhænge opdages.
Peter Bo Hansen er
videre meget tilfreds med registre og den
litteraturhistoriske oversigtsartikel, selvom han i
lighed med en del andre anmeldere er kritisk over
for begrebet "Det formelle gennembrud." Slutteligen
fremhæver han værkets
uomgængelighed og soliditet - "det vejer to
liter mælk". Tidsskriftet har siden december
2001 skiftet navn til Reception.
Find
tidsskriftet her.
Selve anmeldsen er her.
TIL
SIDENS TOP
|