Introduktion

NYT

Debatforum

Redaktion

Medvirkende

Artikler

Biilleder

Kontakt

DD home > Nyt > Anmeldelser

Et umådelig kvalificeret værk

Redaktionen har (let tendentiøst) klippet i anmeldelserne af Danske digtere i det 20. århundrede bind 3. Først kommer citater fra dagbladenes anmeldelser på dagen, dvs. den 5.10. 2000. Dernæst følger en en mere refererende og kommenterende gennemgang af de tidsskriftanmeldelser, redaktionen har kendskab til.

TIL TIDSSKRIFTERNE


Aktuelt

»Digtere i tiden«

Af Flemming Andersen

 …Værkstedsportrætterne er lagt i hænderne på solide litterære folk, der både forstår at skrive flydende og samtidig kender alle de litteære parnasord. På den måde kan "Danske digtere i det 20. århundrede" læses af både den kyndige og ukyndige.

I modsætninger til, hvad man eller kan læse i magasinpressen eller søndagsaviserne, bliver der fokuseret strengt på den litterære produktion og forfatternes udvikling. Der er ikke her, at man skal hen og hente sladder eller holdninger fra forfatterne til andet, end hvad deres forfattterskab berettiger. Til gengæld er der gods i portrætterne: De er solide, og som altid er det en fornøjelse af læse om forfattere af folk, der virkelig er inde i deres stof og har reflekteret over det.

Der udover er der en litteraturhistorisk gennemgang, som Anne-Marie Mai selv har skrevet. Også det er et solidt arbejde, og det er tydeligt , at Anne-Marie Mai har gjort, hvad hun kunne, for at samle dem op, der blev vejet og fundet for lette til at have et helt portræt for sig dem selv.

Fair nok.

 

Berlingske Tidende

»Digternes store bog«

Af Mai Misfeldt

…Uomgængelig er Erik Skyum-Nielsens artikel om Kirsten Thorup, der yder det komplekse forfatterskab retfærdighed og samme kritikers læsning af Merete Torp, der forener portrættet med et vigtigt blik på 70erne kritik og manglende blik for de metafysiske dimensioner, Anne Borups læsning af Dan Turèll, Frederik Stjernfeldts veloplagte læsning af Bent Vinn Nielsen, Anne-Marie Mais ditto af Strunge, Jørn Erslev Andersens portræt af Niels Lyngsø, der også udspænder polerne i 1990´ernes danske litteratursyn, Jon Helt Haarders portræt af Merete Pryds Helle, der har fået den seneste endnu ikke udkomne bog med, Marianne Stidsens sprogligt underfundige portræt af Pia Juul. Der er virkelig meget at komme efter, og er man først begyndt at læse, er der hele tiden et nyt portræt der trækker.

 

Ekstra Bladet

»De unge med former«

Af John Christian Jørgensen

 Hovedsynspunktet lader sig diskutere. Men det passer til trenden hos de unge litteraturstuderende, som værket primært henvender sig til, og så er synspunktet temmelig konsekvent gennemført. En sådan litteraturhistorie må have et grundsynspunkt, hvis den ikke skal ende som et ubrugeligt kludetæppe.

På de valgte vilkår er første bind af "Danske digtere" blevet en fortræffelig litteraturhistorisk læsebog, og et nyttigt opslagsværk. Digterportrætterne koncentrerer sig om værkerne, men bag i bogen finder man biografiske oplysninger, litteraturhenvisninger og registre. En gedigen redaktionel indsats.

Bogen er gennemgående velskrevet, om end vi ikke helt slipper for "diskurser", "selvrefleksivitet" og "identitekstematikker". Heller ikke i professorens ellers fejende flotte efterskrift.

"Danske digtere" er solidt indbundet, grafisk veltilrettelagt og smukt illustreret med pressefotos af første klasse. Takket være fondsstøttet kan de 664 dobbeltspaltede sider sælges for kun 550 kr. Så måske ender det eksklusivt anlagte værk alligevel som en slags folkebog.

 

Information

»Dansk litteratur i ny rangorden«

Af Ingmar Lemhagen

 Nu er det ikke længere forfatterne, men forfatterskaberne, der skal portrætteres, en markering over for det biografiske med opmærksomheden på teksterne. Tanken er er, at artiklerne skal kunne være lidt forskellige, afhængigt af forfatterskabernes karakter.

Genren indbyder til generøse, solidariske læsninger af forfatterskaberne. Det kunne i tidligere udgaver af Danske Digtere resultere i artikler, der nok var informative, men lidt for lange og løse. Mit indtryk er, at teksterne denne gang er mere stringente, intellektuelt mere energiske.

Formålet er at gøre rede for mangfoldigheden i dansk litteratur, og så er det dumt at stirre sig blind på udvalget. Artiklerne kan læses generøst som gode eksempler, og man kan altid gå tilbage til de tidligere udgaver som supplement. De er der jo stadig. Det er meningen at flere stemmer og forskellige synsvinkler skal mødes.

 

Jyllandsposten

»Slutværk om danske digtere«

Af Preben Meulengracht

 Gennemgående har artiklerne høj kvalitet. De er velskrevne og informative. Det ligger i sagens natur, at de fleste af dem giver deres forfattere medløb. Nævnt i flæng: Erik Skyum-Nielsens fine portræt af Kirsten Thorup, Frederik Stjernfelts udmærkede analyse af Bent Vinn Nielsen, Erik Svendsens solide artikler om bl.a. Ib Michael og Jens Smærup Sørensen, redaktørens egen om Michael Strunge. Men der er kritiske undtagelser. Et eksempel er Anders Raahauges positive, men nøgternt objektive portræt af Sten Kaalø. Et andet og mere problematisk er Per Stounbjergs af Peter Høeg. Høeg er en af periodens allerstørste og mest forkætrede forfattere, og Stounbjerg har løst opgaven dobbelt. Han har ikke gjort sig fri af den akademiske foragt, der ramte Høeg efter Erik Skyum-Nielsens urimelige nedgøring i en kronik i 1994. Stounbjerg henfalder ind imellem til en - i denne sammenhæng - utidig ironi. På den anden side giver han den hidtil bedste analyse af Peter Høegs forfatterskab. Han er opmærksom på foreningen af samfundskritisk budskab og litterære lån, gængse fortælleformer og klicheer, altså på Høegs form, der ikke bare er underholdende, men også fascinerende og, altså, provokerende.

Mai har formået at samle disse tre årtiers nærmest eksplosive mangfoldighed til en mosaik, der både fremstår som en helhed og har det meste med. I dette værk som i de forrige udgaver mødes en række af periodens digtere med en række af dens litteraturkyndige. Tredje bind har stor kompetence og brugsværdi.

 

 

Kristeligt Dagblad

»Litteraturens blå bog«

Af Rikke Rottensten

 ..Der er kommet ikke mindre end tre udgaver af "Danske digtere i det 20. århundrede" i det århundrede, det har som emne. Den seneste kom i 1980´erne og ver redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. Det er stadigvæk et stort værk, men som tiden er skredet helt ud af det 20. århundrede endda, har det for den trofaste bruger og værdsætter været ret klart, at det var ved at være halvgammelt. Peter Poulsens indforståede venneportræt af Dan Turèll har for eksempel længe haft brug for en objektiv og analytisk afløser.

Og det har det så fået i professor ved Syddansk Universitet Anne-Marie Mais udgave af serien . I bind tre - seriens først udkomne - har adjunkt Anne Borup skrevet et glimrende portræt af Dan Turèlls forfatterskab. Alt det private og personlige er stadig med - for det er jo Dan Turèll - men biografien kommer langt videre, kommer helt ind til kernen: hans begavelse som forfatter.

At diskutere udvalget af forfattere i bind tre er ufrugtbart. Det er altid et sats fra redaktionens side - og her er det faldet heldigt ud. Glædeligt er det især, at så mange af de helt unge forfattere er kommet med allerede: Helle Helle, Mads Brenøe, Christina Hesselholdt og Naja Maria Aidt for eksempel. Og så er digteren Lars Bukdahl dobbeltrepræsenteret både som portrætteret og som portrætterende. Men ellers tager lektor Per Stounbjerg tråden op fra sin fremragende analyse af Peter Høegs "Frk. Smillas fornemmelse for sne" i værket "Københavnerromaner" fra 1996 og væver her et helt billede af forfatterskabet. Og det er velgørende, at forfatterskaber som Ole Lund Kirkegaards og Bjarne Reuters, der normalt er skubbet ud af litteraturhistorier på grund af deres forankring i børne- og ungdomslitteraturen, her er beskrevet af henholdvis lektorerne Flemming Mouritsen og Beth Juncker.

 

Politiken

»Muren er faldet«

af Bjørn Bredal

Et umådelig kvalificeret værk, bristefærdigt af veloplagte læsninger og nyttige oplysninger og i lighed med de tidligere udgaver så tidstypisk, at man ikke skulle tro det muligt. Men det er netop en attraktion ved værket, som under et og samme navn nu har gennemløbet hele fire reinkarnationer, at det hver gang i sin kontroversielle (og fravalg!) og i hele sin tilgang til litteraturen også fanger tiden.

Hvor er det befriende med en bog om bøger, der fortæller os noget om, hvad der står i de bøger, den er en bog om, frem for alt muligt udenomssnak angående forfatteres barndom, teksters teorier og produktivkræfters modsætninger.

Danske digtere i det 20. århundrede er endnu engang blevet et pragtværk, også rent fysisk: et smukt, enkelt og læsbart layout, et stort og myndigt format, én og kun én slags illustrationer, nemlig sort-hvide fotos. Jeg glæder mig til at bruge bogen de kommende år og vil umiddelbart kun rase over én ting, nemlig at man nu ikke længere tør bringe artikler af skandinaviske bidragydere på deres respektive sprog.

 

Weekendavisen

»Fra brugslitteratur til kortprosa«

Af Søren Schou

[. . .] Mais efterskrift er spækket med viden om periodens litteratur og institutioner. En rigtig grønspættebog-i-bogen, der sammen med en gudsvelsignelse af noter og årstalslister gør det smukt illustrerede værk uomgængeligt for alle med interesse for dansk litteratur. Men hovedsagen er naturligvis de 61 forfatterskabsportrætter. De er overdraget et nyt hold litterater, skolede i kunsten at læse nært og - i højere grad end den foregående generation - tillige i kunsten at formidle med smittende entusiasme. Portrætterne stiller værkerne i centrum og henviser forfatterbiografierne til periferien, og de er for de allerflestes vedkommende træfsikre og velskrevne.

Anne-Marie Mai [. . .] har sine egne hjertebørn fra firsergenerationen, men hun kan ikke klandres for at promovere dem urimeligt på bekostning af anderledesskrivende. Så heltinde eller ej: Takket være hendes kæmpeindsats er en institution i dansk kulturliv på vej til at blive opdateret og afrundet.

 TIL SIDENS TOP


Her følger en refererende og kommenterende gennemgang af anmeldelser i tidsskrifter etc. ved Jon Helt Haarder.

I lektørudtalelsen til Bibliotekerne om Danske Digtere bd. 3 hedder det:

  • 4. udgave af standardværket om danske digtere i det 20. århundrede er et lige så uomgængeligt og imponerende litteraturhistorisk hovedværk, som de forudgående var.

Redaktør Anne-Marie Mais arbejde kaldes »imponerende«, billedet af perioden »virkelighedsnært« og portrætterne »præcise, velformulerede og indsigtsfulde«.

I Kritik 149 anmelder Svend Erik Larsen fra Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Flot anmeldelse med ros og kritik på flere niveauer. Overordnet er professoren svært tilfreds med at værket overhovedet er blevet genudgivet.

  • Nogle har villet, kunnet og gjort det. Igen. Godt gået.

Larsen finder det aktuelle bind både godt , nyttigt og kontroversielt, så han glæder sig til de kommende bind. Ellers er anmeldelsen viet præcise diskussioner af redaktricens efterskrift, udvalget af forfattere og skribenter samt redaktionens påstand om, at der nu til dags bør skrives ikke forfatterportrætter, men forfatterskabsportrætter . Problemerne i denne påstand sammenfatter Larsen med en ny, både morsom og tankevækkende genrebetegnelse: »skabsportrættet«.

I lærernes fagblad Folkeskolen (14. nov. 2000) begynder Tonny Hansen sin anmeldelse af Danske digtere i det 20. århundrede bind 3 således:

  • Dette værk bør læses bagfra. Ikke blot fordi det først udgivne hedder bind tre, men fordi litteraturprofessor Anne-Marie Mai, der står bag dette imponerende arbejde, på bindets sidste tres sider giver læseren et solidt og overskueligt bud på en sammenhængende tolkning af de sidste tredive års danske litteratur. Denne store artikel er en brugbar hjælp for den, der indimellem kommer i tvivl om, hvad det er, den yngste generation af forfattere egentlig har gang i.

Og ender med at anbefale, at også folkeskolerne anskaffer værket. Se hele anmeldelsen her

Flere gode anmeldelser af Danske Digtere, bd. 3, fra de faglige miljøer. "Storværk om danske digtere" hedder det i Gymnasieskolen (84. årgang, nr. 1, 4. januar 2001) Niels Martinov mener her som en del andre anmeldere, at den nye udgave er "langt mere akademisk eller elitær, om man vil" - men for ham er dette ikke pr. defintion af det onde:

  • Det er et værk skrevet af feinschmeckere for feinscmeckere om creme de la creme af landets digtere, og det er der jo ikke nødvendigvis noget galt i.

Samtidig mener han nok, at gymnasieelever kan bruge værket i forbindelse med større skiftlige opgaver (så kan det vel ikke ikke være så elitært endda, kunne man synes). Efter en rosende og diskuterende gennemgang af Anne-Marie Mais efterskrift, slutter Martinov:

  • At det er et værk, det burde klø i enhver dansklærers fingre at få fat i, burde fremgå af ovenstående. Det hører også hjemme på ethvert gymnasialt bibliotek.

Mens Gymnasieskolen således mest følger den almindelige opfattelse, at den nye udgave er mere elitær og knyttet snævrere til universitetsmiljøerne, så mener Michael Nonboe i Visir (nr. 18 december 2000) - der er det virtuelle organ for Litteraturhistorie på Århus Universitet - at der er problemer netop med videnskabeligheden. Han fortsætter

  • Jeg vil i stedet rose bogen for dens pædagogiske, underholdende og oplysningsmæssige kvaliteter. Her er den længder foran Litteraturens stemmer fra sidste år, der var for ustruktureret i sin fremstillingsform.

Men så lægger han lidt selvmodsigende til:

  • Bidragyderne ved, hvad (hvem???) de taler om; de har fået tildelt forfatterskaber, som de har ekspertise i det kan mærkes i det meste af bogen.

Den lidt blaserte anmelder fra dette organ for den højeste videnskab er nu mest positivt stemt og kan efter applaus til Instituttets egne bidrag ved Marianne Ping Huang og Jørn Erslev Andersen slutte:

  • Nogen løsning på problemstillingerne omkring fremstillingsformen (centreringen omkring forfatterskaber) giver bogen som sagt ikke. Men den beviser gennem sin praksis, at det stadig kan afføde indsigter at se på forholdet mellem de enkelte værker i et forfatterskab samt på forholdet mellem værkerne og det liv (og den øvrige kontekst), som står i forhold hertil.

Visir kan findes på http://www.litteraturhistorie.au.dk/ ved at klikke på "publikationer".

Tidsskriftet Det ny Reception, der udkommer på Institut for Nordisk Filologi, KU, anmelder Danske digtere bd. 3 i nr. 41, december 2001. Peter Bo Hansen skriver under overskriften "To kilo i reolen" bl.a.:

  • Al denne debat, der selvfølgelig er på sin plads ved en så vigtig begivenhed som udsendelsen af Danske digtere i det 20. århundrede, har imidlertid haft en tendens til at overskygge selve værket og dets mange kvaliteter. Værket leverer i første omgang 61 forfatterskabsportrætter, der i sig selv er et uvurderligt dokument, når den mangfoldige periode fra 1970 til 2000 skal indkredses, og når nye og hidtil ukendte sammenhænge opdages.

Peter Bo Hansen er videre meget tilfreds med registre og den litteraturhistoriske oversigtsartikel, selvom han i lighed med en del andre anmeldere er kritisk over for begrebet "Det formelle gennembrud." Slutteligen fremhæver han værkets uomgængelighed og soliditet - "det vejer to liter mælk". Tidsskriftet har siden december 2001 skiftet navn til Reception. Find tidsskriftet her. Selve anmeldsen er her.

TIL SIDENS TOP

 

SDU HOME. 30. juli 2001, Jon Helt Haarder