Danske digtere - i det 20. århundrede

Jon Helt Haarder

Hyppigt stillede spørgsmål fra skribenter til redaktionen

- ordnet efter frekvens. . .

1. Må jeg ikke lige overskride det mig tildelte omfang - bare en lille bitte smule?
Nej.

2. Hvad med det biografiske?
Redaktionen har den opfattelse, at værkets primære fokus er teksterne, forfatterskaberne. Men vi mener nok, at det biografiske stof er vigtigt. For det første fordi der er et stærkt formidlingspotentiale i det. For det andet fordi artiklernes eventuelle historiske forankring bliver noget luftig, hvis forfatterens person helt ignoreres.

Man skal gøre sig klart, at forfatterskaberne er meget forskellige; nogle forfatterskaber behandler f.eks. tydeligt forholdet mellem tekst og forfatter. Der kan derfor være meget stort forskel på, hvor relevant det biografiske stof overhovedet er.

Skribenterne er ligeledes meget forskellige: en stor del af dem er grundigt indskolet i anti-biografisme, mens andre har et mere pragmatisk forhold til det biografiske stof. I forlængelse heraf ligger redaktionens holdning: at hele spørgsmålet om forfatteren i litteratforskningen måske burde tænkes igennem igen. Se eventuelt i den sammenhæng artiklen »Portræt af digterportrættet«.

I sidste ende er det skribentens afgørelse, men dermed ikke sagt, at redaktionen ikke vil blande sig. . .

3. Skal man gennemgå alle værker?
Igen afhænger det både af skribenten og forfatterskabet. Man kan sige, der er to hovedmodeller:

For det første den, hvor alle værker behandles. Man begynder med de tidligeste, og når man kommer til det seneste, sætter man punktum og skriver en årstalliste. Denne løsning er meget brugt til yngre forfatterskaber med et begrænset antal værker og hvor måske et overordnet perspektiv ikke ligger lige for (endnu).
For det andet den, hvor skribenten vælger visse værker ud, supplerer med andre og fortier resten. Kriterierne for hvilke værker, der skal behandles, er typisk en kombination af skribentens opfattelse af, hvor de litterære kvaliteter ligger, med en skelen til en given teksts virkningshistorie: er den antologiseret og hyppigt analyseret eller det modsatte? Har den været bestseller? Etc. I den anden model indgår gerne overordnede greb á la »Forfatterskabets grundkonflikt« eller »Et afgørende skred fra dit til dat«

4. Skal/bør/må man interviewe forfatteren?
Det afgør skribenten selv. Men man skal gøre sig stærk! Nogle forfattere er forførende gode til at vise rundt i forfatterskabet og kan dermed vanskeliggøre en måske spændende læsning »mod hårene«. Der kan være en myte, der skal passes eller nedbrydes, eller et image, der skal plejes og poleres.

Såvidt redaktionen kan vurdere, er der i de fleste tilfælde kommet noget godt ud samtalerne mellem skribent og forfatter. Ganske mange skribenter har ladet forfatteren læse portrættet, før vi ser det. Her skal man passe endnu mere på, men igen ser det ud til, at skribenterne er gode til at være selvstændige og forfatterne til at være objektive.